Pædagogisk tilsyn 2026

Børne- og Ungeforvaltningens konsulent udfører hvert år et pædagogisk tilsyn i Fritidscenter Pumpestationen, som omfatter Fritidsklubben Pumpestationen, Fritidsklubben Kastellet og Østerbro Ungecafé, for at se, om vi efterlever kravene til kvalitet og pædagogik.


Dette tilsyn måler på 6 temaer:

1. Samspil og relationer mellem børn, unge og voksne
2. Børne- og ungefællesskaber og aktiviteter
3. Kommunikation og demokratisk dannelse
4. Forældresamarbejde
5. Sammenhæng i børn og unges liv
6. Evalueringskultur

Indenfor hvert tema kan man få en rating der hedder:

  • Fortsæt det gode arbejde (grøn).
  • God indsats men den skal justeres (gul).
  • Nu er det med at komme i gang med temaet (rød).


På baggrund af tilsynet og den efterfølgende faglige dialog med ledelse, personalerepræsentanter og forældrebestyrelse har konsulenten udarbejdet en tilsynsrapport og givet os 6 ud af 6 grønne smileys.

Den pædagogiske konsulent opdeler desværre ikke tilsynet efter adresser, så rapporten omfatter alle afdelinger samlet og kan hentes her.

Download: Hent tilsynsrapport 2026 her (pdf - 347 kb)