Dobbelt medlemsskab 6.- og 7. klasser

Kære børn og forældre

To klubtilbud i ét
Fra 1. august kan alle børn og unge fra 6. klasse benytte både Pumpestationen og Klub kastellet. Vi har taget denne beslutning på baggrund af at 6. klasses medlemmer i høj grad er selvhjulpne, mobile og ofte udtrykker ønsket om nye udfordringer efter flere år i samme klubtilbud. Derfor har vi indført en slags fælles medlemskab, når man starter i 6. klasse.

Egenbetaling nedsættes
Samtidig med at dit barn nu også får adgang til Pumpestationens tilbud, sætter vi prisen på egenbetaling ned. Det betyder at egenbetalingen nedsættes fra 150 kr. pr. måned for mad og aktiviteter til kun 90 kr. om måneden for mad. Deltagelse i aktiviteter vil fra 6. klasse være gratis. Der kan dog være enkelte undtagelser, hvor vi er nødt til at opkræve en mindre egenbetaling, hvis der er tale om en særlig omkostningstung aktivitet. I dette tilfælde vil vi opkræve egenbetaling via mobilepay i forbindelse med tilmelding til den konkrete aktivitet.

Kolonier og ridning er også fortsat omfattet af egenbetaling.

 

Det praktiske

Kontingent: Det nye tilbud har ingen konsekvenser for dit barns medlemskab af Klub Kastellet. Medlemskabet kører videre og kontingentet til kommunen er uændret, selvom dit barn nu har adgang til to klubber.

Tjek ind:
Når dit barn møder ind i Pumpestationen, skal hun/han taste sit klubnummer ind på en skærm ved indgangen, og igen når hun/han forlader klubben. Personalet i Infoskranken kan udlevere klubnummeret til dit barn. I Kastellet skal dit barn taste sig ind med samme nummer på en indtjekningsskærm kun for 6.-7. kl.

Information om aktiviteter:
Ved Pumpestationens Info-skranke kan dit barn orientere sig om tilbud og aktiviteter i klubben. Du kan også tilmelde dig Pumpestationens nyhedsbrev ved at sende en mail til Egenbetaling:
Den månedlige opkrævning på 150 kr. bliver automatisk ændret til 90 kr., så du skal ikke foretage dig noget i den forbindelse.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på 35 26 39 62 eller skrive til Du kan også hente informationen som PDF-fil.
Dobbelt medlemsskab 6-7. klasser